FÅ 5G HOS WAOO MOBIL
Opgrader din hastighed til 5G og få lynhurtigt internet - både hjemme og på farten.
Har du en telefon, der kan modtage 5G og bor du i et område, hvor der er 5G, kan du tilvælge 5G for kun 29 kr./md. til dit Waoo Mobil abonnement.
Du kan aktivere 5G på dit Waoo Mobil abonnement ved at logge ind på "Mit Waoo Mobil" under menuen "Services" eller kontakte kundeservice på tlf: 70 28 20 60 og mail: support@waoomobil.dk
Har du Pakke FRI/100 får du gratis 5G med i dit mobilabonnement.
LYNHURTIG 5G
5G er den nyeste generation af mobildatateknologi. 5G netværket er mere stabilt, hurtigere og effektivt end 4G - derfor kan du streame og surfe lynhurtigt på nettet, både når du er derhjemme og på farten!
Med et 5G abonnement hos Waoo Mobil får du en endnu højere hastighed. Vil du også gøre alt fra gaming, videosamtaler i HD og streaming i 4K til en lynhurtig oplevelse, så skal du vælge 5G!
DERFOR SKAL DU VÆLGE ET 5G ABONNEMENT
Når du vælger et 5G abonnement hos Waoo Mobil får du:
- Streaming i 4K-kvalitet
- Lynhurtige down- og uploads hastigheder
- Mulighed for at video-chatte i HD-kvalitet
- Ny teknologi, der ikke begrænses eller er afhængig af antal brugere på netværket
- Mulighed for gaming i konsol-kvalitet
HVORDAN FÅR JEG 5G?
Du skal have aktiveret 5G på dit mobilabonnement og have en telefon, der kan modtage 5G signalet, samt bo i et område, hvor der er 5G dækning.
• Tjek her om der er 5G dækning i dit område 5G DÆKNING >>
• Tjek her om din telefon er en 5G telefon >>
HVAD ER 5G?
5G er en forkortelse for 5. generation mobilnetværk. Denne nye netværksteknologi giver mulighed for større kapacitet, højere hastighed, mere sikkerhed og minimal responstid på overførsel af data (lav latency). Alt sammen egenskaber, der er nødvendige for at kunne udnytte nye digitale teknologier stort set overalt i samfundet – fra automatisering af produktionsprocesser, robotteknologi, telesundhed og førerløse biler til virtual & augmented reality, 8K TV og mange andre datatunge online-oplevelser.
5G HAR MASSER AF FORDELE
Hastighed:
Fordelen ved 5G er en væsentligt højere datahastighed, der gør både up- og download hurtigere. Det har betydning, når du streamer film eller musik, arbejder med store filer eller billeder – eller i forbindelse med gaming og spil.
Kapacitet:
Danskernes dataforbrug stiger med ca. 40% om året, og antallet af enheder, der kobles på nettet (IoT), som sender og modtager data, accelererer i disse år. Med implementeringen af 5G vil vores netværk kunne møde dette voksende kapacitetskrav – og udbygges i takt med, at behovet stiger.
Responstid:
5G har en minimal responstid, som er svartiden mellem digitale enheder, hvilket er afgørende i forhold til bl.a. avanceret robotteknologi og førerløs trafik.
Energieffektivitet:
5G-netværket vil, når det er udbygget, levere datatrafik med et energiforbrug, der er ca. fem gange lavere end 4G-netværket.
TEKNOLOGIEN BAG 5G
5G er et mobilnetværk, der trækker på flere forskellige teknologiske fremskridt.
Nye frekvenser:
5G vil anvende nye frekvensområder, hvilket svarer til at føje nye spor til en motorvej. Det betyder langt højere hastighed og kapacitet – og ikke mindst stabilitet.
Flere antenner:
5G vil i sin fulde udrulning være baseret på et fintmasket netværk af flere og mindre antenner end fx 4G-netværket. Ydermere kan signalet fra 5G-masterne koncentreres ved retningsbestemmelse, hvilket betyder, at man med 5G kan opnå ekstremt hurtige hastigheder og høj kapacitet.
Selvstændige netværk:
5G er ikke blot "et hurtigere 4G" – der er mange andre forskelle i måden, netværket fungerer på. Blandt andet er det muligt at etablere selvstændige, private netværk, som kan konfigureres til dit særlige behov. Det private netværk deles ikke med andre, og derved opstår der ikke flaskehalse om den grundlæggende kapacitet, hastighed mv. – ligesom selvstændige netværk betyder øget kontrol med sikkerhed og stabilitet.
5G ER FREMTIDEN
I takt med at 5G netværket bliver færdigbygget kommer både privat- og erhvervskunder til at nyde godt af den høje hastighed og stabile kvalitet, som netværket tillader. 5G vil gøre de mindre forsinkelser, der findes i de nuværende 4G netværk, næsten ubetydeligt små. 5G vil også gøre den gammelkendte problematik med, at man altid er afhængig af, hvor meget trafik der er på netværket mindre, da 5G er en anden teknologi end 4G.